Rumlitteratur - udlånsregler : huskeseddel til senere brug !

Vi skal kunne præsentere de mange nye, flotte udenlandske titler i rummene: Kunst-Design-Arkitektur-Foto-Film etc. Disse bøger købes typisk kun i 1 exemplar.
Nuværende zone-regler: ingen reserveringsmulighed , dvs. ekstra ex. skal købes til at opsamle reserveringer - kan derfor ikke benyttes ved opstillingerne i de nye rum.

Musiklitteraturens placering ved nyindretning

Jeg vil foreslå at hele gruppe 78, hvoraf størsteparten er noder, placeres sammen med de musikbærende materialer cd'er, dvd'er etc.
Mange lånere efterspørger på én gang cd'er og noder til samme musikværk, hvorfor det ikke vil være "brugeren i centrum" at skulle gå 2 steder.

I arbejdet med nyindretning er vi stødt på følgende begreber:

Niveaumiljøet - der består af ældre højtuddannede, som primært opsøger finkulturelle oplevelser med det formål at opretholde og udbygge social og kulturel rang.

Integrationsmiljøet - der består af ældre mellemuddannede, som ligeledes har dannelseskulturelle smagspræferencer, men som søger det konforme.

Harmonimiljøet - der består af ældre med lav uddannelse. kulturelt set søger den gruppe det velkendte, som skaber tryghed.

Selvrealiseringsmiljøet - der består af yngre med høj eller mellemlang uddannelse, hvis primære mål er oplevelser, som kan realisere en "indre, autentisk kerne".

Underholdningsmiljøet - der består af ungelavtuddannede. Det primære mål er her forskellige former for sanselig stimulering, der kan holde kedsomheden på afstand.

Kilde: At forstå biblioteket - en introduktion til teoretiske perspektiver. Red. Jack Andersen, Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen, 2008 (kan ses hos Ove)

En helt anden og flot visuel inspiration kan ses på denne side:

http://www.cookandbook.be/

mvh
Ove

Nyttige ting fra nyindretningsgruppen

Nyindretningsgruppen mødefrekvens er følgende:

Vi mødes kl 08.15 på følgende datoer:
Tirsdag d. 6. januar
Onsdag d. 21. januar
Torsdag d. 5. februar
Mandag d. 16. februar
Tirsdag d. 3. marts

Mødelokale 4 er til alle møder res. i 4 timer.

Tilmelding til gruppearbejde på "Det rum'lige bibliotek"

Det er nu tid til at iværksætte gruppearbejdet om rummene i det rumlige bibliotek - Tilmeldingsfristen er torsdag den 4. dec og tilmelding skal foretages til din Teamleder

I det følgende kan du se de enkelte rum og de respektive tovholdere

Tidsrummet -Aktuelt…, Inkl. Aalborgrummet - Susanne Sloth Kristensen
Laboratoriet - Naturvidenskab, forskning, udvikling - Torben Fløjgaard , Gitte Fisker.
Værkstedet - Snedker, kunsthåndværk, papirklip, syning, boligindretning, borddækning - Lene Pedersen .
Scenen - Film, drama, karaoke, kostumer, teatersminke, musik - Vita Andersen
Tårnværelset - Fantasy, eventyr, rollespil. - Sonja Ibach Nielsen
Sundhed/motion - Idræt, sundhed, sygdom, psykiatri - Else Bech
Garagen - Jagt, fiskeri, øl, vin, biler, krig, våben, motorcykler, herreromaner, sport - Gitte Danielsen KraghK.
Verdensrummet - Rejser, geografi, sprog - Inger Heyerdahl
Gerningsstedet - Krimi, efterforskning, våben, biografier, (spænding) - Bodil Bøtcher
Familierummet - Billedbøger, småbørn, forbrugsstof, pædagogik, familieliv. Tine Eggertsen, Dorthe Svendsen
Bogcaféen - Skønlitteratur, romaner, digte, essays, faglitteratur - Kenneth Gjerulff
Galleriet - Kunst, tegning, maling, arkitektur - Jørgen Andersen
Kogeøen - Mad, drikke, fester etc. - Lene Pedersen
Spillerummet - Kortspil, PC-spil, PlayStation, rollespil - Kasper Kjær Christiansen

I arbejdet med beskrivelsen af rummene skal følgende arbedsskema anvendes:

Overvejelser i forbindelse med beskrivelse og opbygning af rum til det Rum’lige bibliotek

Brugerne
- Lad borgerne være i centrum ved tilrettelæggelsen af rummet.
- Spørg borgerne om indhold og navn.

Rummets Idé
- Hvad skal rummet formidle – hvilke signaler skal rummet sende til borgerne?
- Kan rummet appellere til en bestemt samfundsmæssig tendens, mode, vane?
- Hvem henvender rummet sig til - Overvej potentiel aldersgruppe, køn, brugergruppe
- Hvordan skal det fysiske materiale i rummet eksponeres?

Rummets indhold
- Hvad er rummets primære faglige indhold?
Sekundært faglige indhold?
- Overvej hvilke formidlingsmuligheder der ligger i at det primære og sekundære faglige indhold kan supplere hinanden.
- Hvilke og hvor mange materialer skal der være i rummet?
- Giv rummet substans og fylde i forhold til det faglige udgangspunkt – overvej nøje hvordan både fordybelse og oplevelse vægtes.
- IT – hvor mange pc’er, skærme, storskærme, retningsbestemt lyd, lys, lys etc.
- Møbler, effekter, udsmykning

Brugen af rummet
- Kan brugen af rummet variere i forhold til tidspunktet på dagen, ugen, året?
- Hvad er rummets levetid/frekvens
- Overvej balancen mellem aktivitet og fordybelse.
- Overvej om rummet appellerer til læring og undervisning – for hvem?
- Skal rummet bære præg af overraskelser, nye opdagelser eller blot bekræftelser?
- Hvordan kan rummet signalere fleksibilitet?
- Hvilke behov er der til placering og størrelse.

IT og WEB
- Hvilken rolle kan/skal digitale medier (e-ressourcer) spille i rummet? – antal skærme?
- Hvordan kan hjemmesiden supplere rummets idé?
- Interaktion mellem hjemmesiden og det fysiske rum?
- Skal andre netressourcer inddrages?

Eksterne ressourcer
- Inddragelse af eksterne partnere - Kulturelle institutioner
Private firmaer
Foreninger
- Inddragelse af eksperter, andre faggrupper (dekoratører, forfattere, kunstnere osv.)?

Aktiviteter
- Hvilke aktivitets/arrangementsmuligheder vil der være i rummet.
- Formen af arrangementer, arbejdende værksteder osv.

Interne ressourcer
- Overvej hvilken personalemæssig service der bør tilknyttes rummet.
- Overvej hvordan rummet skal drives og passes i det daglige.

Det rum’lige bibliotek
I nyindretningen af hovedbiblioteket deles biblioteket op i to dele:
1. Samlingen som står fra 0-99 og fra A-Å + en del særsamlinger som børneskøn, børnefag, MagnaPrint, tegneserier, lydbøger osv.
2. Inspirationsrum, som er meget mere end samlingen, men også en ide, en funktion, en stemning, en aktivitet osv.

Ang. materialer, så er Temarum er udstillingsvinduer der hjælper med til at formidle - og eksponere samlingen. Temarummene viser kun eksempler på hvad der kan findes i selve samlingen. Når det beskrives hvilke materialer der skal indeholdes i et temarum, er det altså smagsprøver fra samlingen og ikke en hel ”klump” eller afdeling. Alle materialer formidles med forsiden frem.

Tidsrummet: Aktuelt…, Inkl. Aalborgrummet
Laboratoriet: Naturvidenskab, forskning, udvikling
Værkstedet: Snedker, kunsthåndværk, papirklip, syning, boligindretning, borddækning
Scenen: Film, drama, karaoke, kostumer, teatersminke, musik
Tårnværelset: Fantasy, eventyr, rollespil.
Sundhed/motion: Idræt, sundhed, sygdom, psykiatri
Garagen: Jagt, fiskeri, øl, vin, biler, krig, våben, motorcykler, herreromaner, sport Verdensrummet: Rejser, geografi, sprog
Gerningsstedet: Krimi, efterforskning, våben, biografier, (spænding)
Familierummet: Billedbøger, småbørn, forfrugsstof, pædagogik, familieliv
Bogcaféen: Skønlitteratur, romanaer, digte, essays, faglitteratur
Galleriet: Kunst, tegning, maling, arkitektur
Kogeø: Mad, drikke, fester etc.
Spillerummet: Kortspil, PC-spil, PlayStation, rollespil

Det rum’lige bibliotek
De første udkast til rum. Stadig en alt for lang liste med alt for mange rumbetegnelser vi ikke er glade for...

Tidsrummet: Historie
Verdensrummet: Rejser, Historie, Stjerner..
Mellemrummet: Aktuelt…
Laboratoriet: Naturvidenskab, forskning, udvikling
Værkstedet: Snedker, kunsthåndværk, papirklip, syning, boligindretning
Scenen: Film, drama, karaoke, kostumer, teatersminke, musik Lounge/Lobbyen: Tidsskrifter, aviser, nyheder
Motionsrum: Idræt
Herreværelset: Jagt, fiskeri, øl, vin, biler, motorcykler, herreromaner, sport

Konsultationen/Venteværelset: Sundhed, sygdom, psykiatri, opdragelse, pædagogik

Retten/retssalen: Krimi, jura, politi,

Legepladsen: Familien

Pejse-/Læsestue: Skønlitteratur

Selskabslokalet: Fester, mad, borddækning, sange, taler, servietfoldning, tøj smykker…,

Arkaden: Kortspil, PC-spil, PlayStation, rollespil

Tårnværelset: Fantasy, eventyr

Biblioteket som læringsrum

Er sikkert et tema I har været rundt om i de arbejdsgrupper der arbejder med nyindretningen, men jeg har ikke set det på tryk endnu. Set udefra drukner de aktiviteter der skal kunne foregå på biblioteket lidt i diskussioner om hvordan vi skal organisere samlingerne.På Aalborg Bibliotekerne laver vi efterhånden en hel del rigtig god, organiseret, undervisning for brugerne, ikke mindst Viden i Tiden. Bogcaféer og andre ”folkeoplysende” arrangementer kan også betragtes som en form for undervisning. Det samme kan den mere uformelle vejledning i søgning, forklaringer på hvordan man finder rundt i huset etc.Ingen tvivl om at al den undervisning og vejledning medfører en masse læring. Men mon ikke rigtig meget (mest?) læring finder sted uden undervisning eller anden form for medvirken fra personalet? Uanset om det man vil lære er noget om hvordan man gebærder sig for at finde lige det materiale man skal bruge eller noget om et emne.Brugerne lærer fra den avis de lige læser i, den hjemmeside de er inde på, den ven de er taget herhen for at spille med, den som tilfældigvis sidder ved siden af, den læsegruppe som mødes i loungen ved caféen, måske ligefrem ved at tænke sig om i al stilfærdighed?Og så er der det med læringsstile, nogle (få?) lærer bedst alene og når der er stille, andre har brug for at diskutere, lytte til musik, se billeder, være i bevægelse, røre sig, røre ved de fysiske ting de lærer om, spise… Kort sagt læring omfatter mange aktiviteter og til dels aktiviteter som udelukker hinanden. Og der skal være rum til dem alle…

Inger Heyerdahl-Jensen

Nyt fra Indholdsgruppen

Temaer
På temadagen om nyindretning den 6. oktober og det efterfølgende indretningsmøde den 20.10 har vi drøftet hvilke temaer der skal være indeholdt i det fremtidige bibliotek. Alle blev bedt om at møde med en liste over de 10 vigtigste rum (både nye og rum der er inspireret af den kendte liste). Listen blev sammenskrevet og drøftet grundigt. Endvidere var vi alle enige om ”det tematiske bibliotek” ikke er det rigtige navn for vores fremtidige bibliotek. Indtil videre ”smager” vi på navnet ”det rum’lige bibliotek” . Kommentarer modtages gerne.
Efterfølgende var der enighed om, at Ove og Tina skulle lave et udkast til henholdsvis rummenes faglige indhold og navne.

Dette har ført frem til, at vi foreslår at rummene får rumnavne som f. eks. Scenen, Laboratoriet, Værkstedet osv. Teamlederne vil lægge hele forslaget ud til diskussion i teamene.


Det fysiske rum.
Der er enighed om at selve samlingen skal være i udlånet og målet er, at skabe mere lys og rum med udsigt fra indgangen til glashjørnet


Brugerinddragelse:

Den 4 oktober havde vi indkaldt et brugerpanel som gav en række gode input:
Eksempler:

Positivliste: Familierum
Zonen
Siddepladser
Legerum
Forsider frem

Vi (lånerne) tænker biblioteket som:
Bazar
Sted for forskellighed
Kulturrum

Det vil vi (lånerne) gerne ha’:
Lang åbningstid
Familierum
Inspiration/opdagelse
Nok af det nye
Ro/fordybelse
God skiltning
Krydshenvisninger

Lad os se at få noget på storskærmene

Aalborg Bibliotekerne er med i det konsortium, der arbejder med at lave en fælles, landsdækkende indholdskanal, - med indhold vi kan bruge til formidling via storskærme. Tanken er, at vi kan levere og genbruge indhold fra den fælles database. Indholdskanalen er en pendent til DBC's Shirpa, -vi arbejder bare med indhold vi selv producerer og som vi frit stiller til rådighed for bibliotekerne.
Vissionen er, at der skal arbejdes langt mere bevidst og målrettet med formidling via storskærme og på konferencen i Middelfart den 7. oktober, præsenterede en række leverandører deres produkter til redigering på storskærme.
Vi skal kunne lave differentieret præsentation. Hvor i huset/organisationen er skærmen placeret, hvem ser på skærmen, hvor længe og er det de samme mennesker der kommer forbi dagen igennem?? Det skal være let at redigere og producere.
Hvordan integrerer vi bedst formidling via storskærme i det nye hovedbibliotek? Det rumlige bibliotek? Jeg synes det vil være en fin vinkel at tænke ind i det arbejde vi skal igang med - hvordan vi gør det helt konkret kan vi måske diskutere på næste indholdsgruppemøde?
Susanne

Spærgsmål/kommentarer fra personalemøde 17. september

- Hvor mange lånere synes biblioteket er ok, som det er nu? Er der en statistik?

- Hvor er vi selv i alt det her? Skal vi være i et eller flere team? Er der nogle overordnet ideer?

- Svært at skelne personalemøderne, hvornår kommer der noget vi kan forholde os til?

- Kassation af magasin og samlingen. Hvor meget skal væk? Hvem gør hvad? Hvad er målet?

-Overordnet bibliotekspolitik. Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvor vil vi hen?

-Ansvarsfordeling i den nye CB kontrakt. Materialerne kan skaffes, men skal også være tilgænge
lige hurtigt.

- Tidsfristen er ca. marts, vi skal spare penge, vi skal kunne følge med (daglige arbejde) og vi
skal have tiden til det.

- Det tematiserede bibliotek er den retning, vi har valgt med tiden (Børn, Zonen)

- Kræver temarum flere penge?

- Vi skal bruge alle slags materialer i hvert rum.

- Vi skal ikke lade økonomien stoppe fantasien i første omgang.

- Vi er i en naturlig forandringsproces, men vi kan godt det her, vi har gjort det før.

- Det må gerne være lidt amatøragtigt i starten, bare vi gør noget.

Hilsen Gitte

Indretningsgruppens møde den 8. sep

Allerførst kunne gruppen sige velkommen til et nyt medlem: Else Bech fra Team Samfund. Susanne Sloth Kristensen kan dermed helt varetage de web/it relaterede interesser.

Der blev udtrykt behov for et heldagsmøde med både teamledergruppen og ledelsen - dette er nu aftalt til den 6 okt.
Det blev diskuteret hvilket emne personalemødet den 17. sep skal have. Der var enighed om at vi vil
1. Diskutere det positive ved den store opmærksom som eks. Børnebiblioteket og Zonen.
2. Høre hvilke bekymringer og indsigelser der er til en nyindretning.
3. Hvilke positive ting skal vi tage med os i det videre arbejde.

Vi vil, til hvert møde, gerne have en uformel minirapport fra hvert enkelt team med reaktioner og ideer.

Gruppen påbegyndte en diskussion om hvilke aspekter af arbejdet hidtil, der skal arbejdes videre med. Diskussionen vil fortsætte næste efter når vi har hørt reaktionerne fra personalemødet.

Til sidst vil jeg introducere Jens Thorhauges pp, her på siden, som blev benyttet ved igangsættelsen af nyindretningen af Københavns Hovedbibliotek i august. Kan bruges som inspiration i det videre arbejde

Slideshow om nyindretning af HB

Team Børns opsamling på nyindretning af HB

Som team litteratur har vi også i team børn diskuteret nyindretningen af HB. Der blev stillet en masse spørgsmål: Hvorfor brugerne ikke for længst er blevet inddraget? Hvordan projektet kan realiseres, hvis vi på hb skal spare 2 mio.? Ellers snakkede vi om at det er vigtigt at tænke personalets kompetencer ind i projektet og have fokus på den faglighed, vi har. Placeringen af de forskellige områder er altafgørende og mange følte at børnebiblioteket forsvandt ved at blive spredt, men samtidig blev der også nævnt at man på flere biblioteker arbejder emd at tænke interessefællesskaber omkring forskellige temaer i stedet for at aldersopdele.

I forhold til enkelte områder var der følgende kommentarer:
Etablering af Familieområde:
Rigtig god ide at skabe mere plads og bedre faciliteter til småbørnene og give forældrene nogle tilbud til dem selv i forbindelse hermed. Det kan være et problem for familien at tage på biblioteket og være sammen. Det er fx. ikke alle 7-8-9-årige, der tør gå alene over i en anden afdeling for at finde fx letlæsningsbøger, hvis mor er i familierummet med mindre søskende. Det er vigtigt at området kommer til at ligge i forlængelse af øvrige børnematerialer. Det er måske dumt at lægge familieområdet lige op af et tidsskriftområde, hvor folk gerne vil læse tidsskrifter i fred og ro. Desuden vil mange komme til at bruge familieområdet som et gennemgangsområde. Måske kunne lillesal og lokalsamlingen anvendes som småbørnsområde.

Spilrum, der faciliterer både børn og voksne
Det er en rigtig god ide at samle spilsamlingerne i en stor samling. Dog blev der også udtrykt bekymring for "beskyttelsen" af børn for det første ifht. at børn finder spil med grov vold osv. for det andet at voksne spillere måske kan skræmme børnene væk. Her blev der sagt at målgruppen var tænkt som gamere uanset alder, så det var interessefællesskabet, der samler og ikke alder, ligesom man jo ser det allemulige andre steder (netcafeer, EB Games osv.). Igen blev der udtrykt bekymring for de 8-10-årige, der måske er lidt usikre samt den megen støj en sådan afdeling vil kunne give.

Flytning af "børneROCK" og film for ældre børn til en stor samling
God ide, bare disney osv. stadig hører hjemme i et evt. familieområde.

Samling af fantasylitteratur i et område
Nogle synes det var en god ide, hvis fantasy-samlingen bliver "renset", så science fiction kommer ud og det kun er rigtige fantasybøger, der bliver præsenteret, ikke Harry Potter osv. Samlingen skal stå tæt ved andre børnematerialer.

Naturvidenskabeligt område
Her er placeringen igen vigtig, så den ikke kommer for langt fra andet børnefaglitteratur, men ellers god ide at lave rum for hele familien i stedet for kun børnene.

Indholdsgruppens møde den 26. sep.

Opsamling af reaktioner fra Teamene efter personalemødet i august.
Se Tines indlæg om reaktioner i team Litt/Sprog
Generel usikkerhed om antallet af temarum, men tilfredshed med at beskrivelserne er tilgængelige og til diskussion.
Diskussion om temarum kontra plads til reoler.
Der var enighed om at der erbehov for længere møder for at kunne komme helt rundt om ideer og oplæg.
Desuden blev det aftalt, at der er behov for en person i Indholdsgruppen fra Team Samfund da Susanne ikke mere er aktiv i Teamet. Else Bech har herefter sagt ja til at indgå i indholdsgruppen. Susanne fortsætter i indholdsgruppen som repræsentant for web, IT interesser.

Ove fortalte om Jens Thorhauges prioriteringer i forbindelse med nyindretning af det nye fysiske bibliotek. Powerpoint vil blive lagt ud her på bloggen hurtigst muligt.

Litteratur og Musiks opsamling på personalemøde om ny indretning af HB

Vi har haft den nye indretning af HB som punkt på vores teammøde i Litteratur & Musik i dag. Det kom der følgende spørgsmål og kommentarer ud af:

Samlingens placering i det store udlån: Meget delte meninger. Flere mente det var synd at fylde den store udlånssal med reoler i stedet for temarum. Andre mente at det var en god idé med reoler i den store udlånssal. Så kan vi bruge det lave områder til temarum og læsepladser. Den store udlånssal bør have nyt linoleum i forbindelse med en omflytning.

Spørg brugerne: Hvordan vil brugerne have det? Vil de mødes af endeløse rækker af reoler?

Hold fast i det gode: Vigtigt at vi holder fast i det vi gør godt f.eks. Zonen og dens placering lige ved indgangen.

Tidsskifter som særsamling i forbindelse med caféområde: Vær opmærksom på at der kan blive en stor kontrast imellem de tidsskriftslæsere der vil bruge stedet som en stille læsesal i forhold til de snakkende cafégæster der vil skabe mere larm og liv.
Hvis tidsskrifterne skal stå samlet skal de i hvert fald tematiseres. Desuden mente flere at f.eks. musiktidsskrifter bør forblive i musik-området. Det er mere brugervenligt overfor lånerne i musik-området.

Familieområde i forbindelse med café: Vær opmærksom på at det kan skabe meget larm med så mange små børn samlet på et sted. Er det gennemtænkt i forhold til caféens øvrige gæster?

Desuden skal vi huske at inddrage Fugleburet, Lokalsamlingen og Lille sal i forbindelse med vores tanker om nyindretning.

Trimning af HBs samling

Med det billede der efterhånden tegner sig til en nyindretning af hb, så er det klart for de fleste at disse planer, uanset hvordan det ser ud når vi har sat de endelige streger på papiret i løbet af nogle måneder, at det ikke lader sig gøre med mindre vi får trimmet vores materialebestand væsentligt. Ingen har overblik over hvor stor en del af materialebestanden der skal væk, men det drejer sig om mere end nogle få hyldemeter.

Jeg synes tiden er inde til at tage en diskussion om dette problemfelt. For nogle er det aldeles utænkeligt at der kan komme noget godt ud af tynde drastisk ud i materialebestanden, som de opfatter som hele substansen i vores virksomhed. Andre finder det naturligt at færre materialer giver bedre rum til at eksponere det tilbageværende. Uanset om man tilhører den ene eller den anden pol eller et sted i mellem er det vigtigt at give sin mening til kende og bidrage med sin faglighed til denne meget vigtige diskussion. Det er besluttet at vi vil et nyt hb, og at det kræver en trimning af bestanden, men der er ikke truffet en eneste beslutning om hvordan vi lægger snittet, i forhold til denne trimning. Godt nok har vi en materialepolitik der giver nogle anvisninger, men vi ved ikke om den rækker i dette tilfælde og sandsynligvis vil der opstå utallige situationer, hvor de meget objektive kriterier den opstiller ikke kan bruges. Jeg mener derfor det er tvingende nødvendigt at vi får hul på diskussionen om

• Hvorfor vil vi det her?
• Hvorfor er vi i mod det?
• Er der hellige køer og hvad sker der hvis vi alligevel slagter dem?
• Hvad betyder det at stille materialer til rådighed?
• Hvor vigtigt er det om et materiale står på vores hylder eller kan skaffes fra f.eks. Statsbiblioteket i løbet af et par dage?
• Hvad formål tjener de lukkede magasiner?
• Er det nødvendigt at nogle tidsskrifter gemmes i 30+ år når de kan skaffes andre steder fra?
• Skal vi trimme ens hele vejen rundt eller er nogle områder mere påkrævede (eller hellige) end andre – f.eks kassere det meste af magasinet?
• Hvad betyder det at vi er centralbibliotek?
• Når man på lokalbibliotekerne kan få udlånene til at stige 35% ved at smide lige så mange procent af materialerne ud, hvorfor så ikke bare komme i gang?

Vi er helt sikkert ikke enige om svarene på disse og tusindvis af lignende spørgsmål, men vi skal diskutere dem og ikke kun de af os der sagtens kan se et bibliotek foran os med væsentlig færre materialer, det er mindst lige så vigtigt at alle dem der har en anden holdning også får lov at komme til orde så vi får belyst problemfelterne fra alle sider både fagligt og holdningsmæssigt.
Det er hb der skal nyindrettes, men alle ansatte i Aalborg Bibliotekerne indbydes til denne diskussion, da vi gerne vil hele vejen rundt og have alt på bordet, også den faglighed der er til stede på lokalbibliotekerne.
Vi kender destinationen (nogenlunde), men ruten er ikke lagt og derfor er der heller ikke noget der er rigtigt eller forkert, så kom frem af busken og lad os diskutere det her åbent og konstruktivt. Det nytter ikke at putte sig for der er ikke mange af os der ikke har en holdning til netop denne del af vores virksomhed.


Inge Tang

Biblioteker og oplevelsesøkonomi

BiBlog - Bibliotek og IT omtaler denne spændende artikel:

Projektet "Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner" har til formål at udvikle "attraktionerne til fremtidens krav om gode oplevelser og til gæster, der shopper attraktionsoplevelser i en globaliseret verden". Blandt projektets hovedbudskaber er:

• At kende sin basis - klarhed om mission, vision og strategi
• Viden er vejen - gennem kunde- og markedsanalyser og teori
• Gæsten i centrum - at tale med og ikke til gæsten
• Involvering skaber værdi - gæsten er med til at skabe oplevelsen
• Husk helheden - kerneoplevelsen kan ikke stå alene
• Samarbejde er guld værd - med lokalsamfund, andre attraktioner og brancher
• Genbesøg er bedre end besøg - fornyelse og tilknytning
• Det kan betale sig - afkast for attraktionen selv og for samfundet.

(Her gengivet efter Dorte Skot-Hansen:
Museerne i den danske oplevelsesøkonomi, 2008)

Læs hele artiklen i Søndag Aften

Dating blomstrer blandt bøger

Halvdelen af de århusianske lånere kommer ikke for at låne bøger eller musik, men for at bruge stedets faciliteter og hygge sig med andre lånere. Det stiller nye krav til indretningen af de store biblioteker i byen, og kommunen vil føre bibiliotekerne væk fra deres støvede image.
JP link

Fra Danmarks Biblioteksforenings nyhedsbrev

Kassering af bøger giver større udlån
Jp.dk 23. juli 2008 og Kristeligt Dagblad 23. juli 2008
Mens debatten raser om det rimelige i at kassere flere hundredtusinde biblioteksbøger, så fortæller en række af landets biblioteker om stigende udlån af de bøger, der er tilbage. Når der kasseres mange bøger, bliver der bedre plads, og de bøger der er tilbage præsenterer sig bedre.
Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen mener at et bibliotek skal ikke længere bare være boghylder, det skal være et oplevelsesrum, hvor bøgerne ikke nødvendigvis står i forreste række.
JP link

Bibliotekarer i ny rolle
Kristeligt Dagblad 26. juli 2008
Bøgerne har de senere år fået mindre plads på landets biblioteker, mens borgerne er blevet mere krævende. Det forandrer bibliotekarernes rolle.
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet mener at biblioteksbrugerne i dag kræver mere åbenhed og service fra bibliotekaren, hvorfor rollen som formidler kommer til at fylde mere. Winnie Vitzansky, direktør i Danmarks Biblioteksforening deler dette synspunkt og tilføjer, at tidligere var biblioteket et sted, der stillede information og litteratur til rådighed, mens borgerne i dag stiller krave til service.

Giv din mening til kende!!

I forbindelse med det netop gennemførte personalemøde blev det aftalt, at forslag til temaer sættes op på de to flipovers som står inde i kantinen.
Grønt eller gult til de positive ting - rødt til de negative.
Det er anonymt - så giv endelig dine kommentarer.

Hvad er/kan/skal et bibliotek ?

Vi har fået nogle få, men gode, tilbagemeldinger på disse 3 spørgsmål:

Hvad er et bibliotek?
Et kulturelt tilbud henvendt til alle, med mange forskellige materialer og medietyper.
Lokalt og nationalt kulturelt kraftcenter.
Et sikkert og trygt sted, et værested.
Et oplevelsessted.
Et læringssted.
Et legested.

Hvad kan et bibliotek?
Låne alle materialer gratis ud.
Tilbyde faglighed.
Sortere i godt og skidt, også på nettet.
Henvise til de rette kilder.
Give god og professionel vejledning.
Give gode oplevelser
Give brugerne lidt mere end det de kom efter.

Hvad skal et bibliotek?
Følge biblioteksloven.
Være serviceminded.
Give brugerne 10% mere end det de kom efter.
Formidle alle materialetyper.
Give en god og professionel vejledning.
Give gode oplevelser.


Kommentarer og flere muligheder modtages gerne.

Aller..aller..aller første udkast til rum/krydsfelter

Vi forestiller os mellem 10-12 "rum" i forskellig størrelse, udseende, foranderlighed, fleksibilitet osv.

• - Flytterum (underbygget af statistik, kan indeholde gør det selv/boligindretning osv.)
• - Krop/ernæring
• - Krise
• - Demokrati/Politik/Globalisering
• - Netpunkt
• - Livstil/Bolig/Gør det selv
• - Gaming
• - Tidsskrifter
• - Aktualitetsrum
• - Fleksibelt rum
• - Borgernes rum (evt. de nuværende udstillinger beriget af os?)
• - Fordybelsesrum
• - Krimi/forbrydelse
• - Rejser bredt
• - Historien - slægsforskning, historie, historiske romaner
• - Magasin - på den fede måde

Hvorfor gør vi det???

Efter en række konstruktive møder om nyindretning af Hovedbiblioteket, kom dette logiske spørgsmål - hvorfor gør vi det?
Svaret er at vi ønsker:
- Bedre eksponering
- Større overskuelighed
- Flere eksterne samarbejdspartnere
- Større borger/bruger indflydelse
- Større fleksibilitet

Men måske er der flere grunde?!?!

Genopfindelse af det sociale rum

Workshop på kontaktmøde 2008: Genopfindelse af sociale rum - eller genopfindelsen af biblioteket v/ Trine-Maria Kristensen på kontaktmøde 2008

Nettet er et arbejdsinstrument ikke kun en kommunikationskanal.

Mennesker elsker
at forbruge
at skabe
at dele
at socialisere/hygge
at deltage

BIBLIOTEKET som socialt rum:
Man kan SE hvem de andre er.
Der er plads til alle relationer/ forskellige grupper/samvær.

INTERNETTET som socialt rum:
Mange begreber der prøver at dække nettet som ”rum”: infomotorvej, kontordomicil, kæmpebibliotek, markedsplads, en lang uendelig fest…

BIBLIOTEKETS HJEMMESIDE som socialt rum:
Hvor er afsenderen / bibliotekaren??? Og hvor kommer brugeren i kontakt med os??? Hvorfor kun billeder af tomme rum???

Trine-Maria foreslår:

• Bruger interface: Rating af bøger på hjemmesiden eller i selve posten i bibliotekssystemet… Lad brugeren anmelde alle bøgerne eller stemme på anmeldelser (god eller dårlig bog)

• Amazon kan genkende dig og anbefale dig noget der ligner det du plejer at låne – hvorfor kan bibliotekets hjemmeside ikke?

• Åben det sociale rum på hjemmesiden så andre brugere kan se din dialog med brugeren.
  Tag noget godt fra biblioteket og gør det til et socialt rum på nettet (f.eks. klub i børnebiblioteket, læseklubber eller bogcafé)

• Gør bibliotekets tilbud synlige på hjemmesiden! Herunder ”kontakt os”: fotos af og info om bibliotekaren

Strut your stuff!

Thomas Petersens oplæg Skab attraktive virtuelle rum for morgendagens brugere på SB Kontaktmøde 2008.

Thomas Petersen er dansker men har i mange år arbejdet i USA med digital formidling. Derfor var hans oplæg på Lars Ulrich-dansk fuld af forfriskende fyndige one-liners. Han lagde bl.a. ud med at præsentere sig via sin digi-DNA (antal computere, tetraBits mm.)

• BIBLIOTEKET i dag:
  Bygget for at gemme viden
  En del af et større digitalt økosystem
  Mange alternativer/konkurrenter til bib. Han sammenlignede www.danskebilleder.dk med www.flickr.com
  
  BRUGEREN i dag:
  Meget forskellige!
  Kræver adgang til info på mange måder og niveauer
  Flow i adgang
  Vigtigt: definér bruger ud fra interesser ikke alder eller nationalitet!
  
  BIBLIOTEKAREN i dag = en special generalist!
  
  BIBLIOTEKETS partnere:
  Bl.a. brugerne! De giver data liv og skaber relevans.
  Tænk globalt – levér lokalt
  
  BIBLIOTEKETS fordele:
  · Vi er ikke pålagt at sælge
  · Piggyback på det populære! (svarer til ”noget der ligner”)
  · Udfordrer grænsen mellem det offentlige og private (udnyt bibdata og se på brugers lånemønster, som Amazon gør )
  · Strut your stuff - i de digitale services! Biblioteket har så mange lækre materialer – hvorfor kan de ikke ses bedre på hjemmesiden?!
  · Brug fokusgrupper til research – IKKE til at tage beslutninger igennem.

Trend og tendenser - det fysiske rum

Oplæg om attraktive rum v. Mads Arlien-Søborg (Trendkonsulent/Nyhedsredaktør på BO Bedre)
Oplæg med udgangspunkt i artikel om at Biblioteket er blevet trendy: ”first movers søger DYBDE og RO på biblioteket…”

• Fremtidens bibliotek handler ikke om facade, form eller farvevalg. Det handler om INDHOLD, UDBUD, RUM og MILJØ.
  
  Vigtige spørgsmål som v Mads Arlien-Søborg mener BIB bør stille sig selv:
• Hvilke signaler vil vi udsende?
• Hvilke rum/miljøer vil vi skabe?
• Hvad er meningen med de rum vi skaber?
  
  Tendens i de næste 10 år er SUBSTANS (udviklet af http://www.pejgruppen.dk og Mads Arlien-Søborg):
  
  SUBSTANS =
  · En søgen efter mening og indhold
  · En afløser for MANGE VALG og OPTIMALISME.
  · Fokus på enkelthed, fokusering og mening.
  · Tænk globalt – handl lokalt!
  · Kaos nok! Overskuelighed er in!
  
  Substans = Autencitet, enkelthed, harmoni, indhold, mening, ærlighed,
  sammenhængskraft
  
  Produkter og services skal løse problemer og have en berettigelse.
  Forbrugere vil GUIDES af eksperter/guider/specialister, der kan skabe overskuelighed!
  Der varsles en service revolution!
  
  Husk: Biblioteket er ikke et indkøbscenter, men et videnscenter

Attraktive Rum - 3 gode bud fra Statsbiblioteket

Torsdag d. 22. maj var Gitte og jeg på en spændende temadag om Attraktive Rum på Statsbiblioteket. Der var to spændende oplæg og en række workshops om eftermiddagen. Oplægsholdernes powerpoints kan ses her, men jeg har valgt at trække essensen ud og servere den for jer bid for bid her på bloggen :-)

Stikord fra mødet den 19. maj

Hvorfor går du på biblioteket.?

I forbindelse med skole/uddannelse
Neutralt sted
Lugten af bøger
Film/andre medier
Gode bøger
Service?
Det traditionelle bibliotek
Det (næsten) bogløse børnebibliotek
Direkte til reolen uden forhindringer
Fordrive tiden
Lys og luft
Tidsskrifter
Konkrete titler/specifikke materialer
Fordybelse/hyggekroge
Vil klare sig selv/ selvbetjening
Oplevelser
Udstillinger
Café
Fremfinding
Familievenligt sted

De gode steder på Hovedbiblioteket:

Det store udlånslokale
Områderne i samf og musik med vinduer mod fjorden.
Litts nye læsepladser i Sprogområdet
Glashjørnet
Nørregade/gadeliv
Skakten i børnebiblioteket
Sukkenes bro
Samf-rundingen.
Bagdad Café
Begge siderum v. Zonen
Info
Torvet mellem biblioteket og byrådssalen

Om ”Det tematiserede bibliotek”

Fordele:

Fleksibilitet
Oplevelse
Fokusgrupper
Udvikling i biblioteksrummet
Samarbejdspartnere/lokalsamfund
Inspirerende, overraskende og informerende
Brud med den skarpe aldersopdeling
Serendipitet
Differentierende
Engagerende


Ulemper

Ressourcekrævende
Store krav til genfinding
Kan vi finde de rigtige temaer?
Er samarbejdspartnerne for bestemmende?
Brud med den skarpe aldersopdeling.


Spørgsmål/lektier til næste gang

Hvor skal samlingen være?
Forslag til temarum

Stikord fra Johannes Nørregaard Frandsens oplæg.

- Vi lever i en hverdag præget af krydsfelter, fra time til time, fra dag til dag, fra uge til uge.
- Vi skal være ON hele tiden – hvis vi er OFF er vi dømt ude.
- Med andre ord vi lever i Ketsjersamfundet og videnssamfundet.

Den geografiske udvikling søger også mod krydsfelter – viden søger mod krydsfelter.
Bymidten fyldes af kultur.

Karakterisktiske træk ved den senmoderne ungdomskultur:
Paradokserne –
Det handler om både at være:
Synlig – usynlig
Stor - lille
Vi lever i kaos og ønsker kontrol

Det ligger dybt i os at have behov for kontrol.
Derfor søger ungdomskulturer tit fodfæste i ritualer, traditioner, sædvaner, religion.

- De store ideologier og fællesskabers tid er slut og er afløst af et kontraktsamfund
- Vi søger i stedet ind i mindre fællesskaber der ofte skiftes ud (midlertidige fællesskaber).
- Vi har behov for at danne os i forhold til disse fællesskaber

Vi har behov for krønikerne, fortællingerne om selv. Det er det, der er vores identitet og vores basis.

Grænserne mellem livstidsdommene (barndom, ungdom, voksendom, alderdom) er blevet mere udflydende.
Man ønsker at komme, så hurtigt som muligt, ud af barndommen.
Ungdommen varer længere.
Voksendom er ikke noget man stræber efter.
Når det grå guld går ind i (alderdommen) – starter en ny ungdom med nye udfordringer og ny dannelse.
Det betyder at læreprocesserne følger et andet mønster – usædvanlige læreprocesser bliver mere almindelige.

Egentid er kostbar – vi skal/vil danne os selv-vi ønsker at få leveret mulighederne for denne dannelse.
Større individualisering.
Vi har behov for refleksion.
Vi har behov for at finde retninger.

To klare sætninger:
”Innovation kan også handle om at fastholde traditionen”
”Det typiske ved den senmoderne verden er, at den ikke kan fastholdes”

Alt dette betyder bl. a. at vi lever både i ketsjersamfundet (det hurtige og ustabile) og i krønikesamfundet (det blivende og oprindelige)!
Hvordan forener vi på biblioteket disse paradokser?

Den 9. maj 2008 - Ove

Næste møde

Det næste møde i indholdsgruppen er den 19. maj kl 08.15 - 10.00

Alle medlemmerne i gruppen er blevet bedt om at diskutere følgende enkle spørgsmål (set med brugerøjne) i deres respektive teams:

"Hvad er grunden til, at jeg går på biblioteket?"

Til overvejelse og nærmere undersøgelse

De ting der dukker op i processen:

• Stillepladser
• Arbejdspladser
• "fedt" magasin
• Ældreadgang
• Personlig betjening
• Reception
• Mindspot for unge
• Underskrift på børnelånerkort

Klip fra googlesøgninger på ”Vores vej”

Alt gik vores vej
Vi løber ikke vores vej
Vi går hver vores vej
Sådan er vores vej gennem livet
Vi fandt vores vej
Der er rigtigt rart på vores vej
De krydsede vores vej
Alle på vores vej har bakket os op og gjort det nemt for os med planlægningen
Jeg husker helt tydeligt en sommerdag i slutningen af 1970 erne på vores vej
Vores vej er som en labyrint, synes vi ofte
Forstå at værdsætte hvert skridt på vores vej

Hot or not

Listen over de ting der faldt os ind ang. den nuværende indretning.

Godt:

• Glashjørnet
• Zonen (skal udvikles)
• Kontinuerlige arrangementer
• "Mærkeligt hus" (arkitekturen)
• Ny ende (Friis, Nordkraft)
• Ting man kan prøve (elguitar, flygel osv.)

Skidt: (nu forsøgt prioriteret)

1="rigtig skidt"

• Opdeling af faglitteraturen (to systemer)
• Kommunikation/skiltning
  - Bibliotekarisk indforståethed
• For mange regler
• Dårligt indgangsparti
  - Dårlig placering og definering af Info
• Opstilling og præsentation af ikke boglige materialer
  - Mangler film og spil afd.
• Udstilling og lager på samme tid
• Overgang mellem børn/voksen?

" 2="en del skidt"

• Placering af rummet til afhentning af reserverede bøger
• For få siddepladser
• Magasin

3="skidt"

• Arkitekturen

Dannelse og biblioteker

Når et menneske vælger at gå på biblioteket er det ofte for at videreuddanne sig, omdanne sig eller sende fantasien på en dannelsesrejse.

Med andre ord: her er forskellige grunde til at jeg selv vil gå på biblioteket.
jeg vil
inspireres
lade mig inspirere
finde en løsning på et akut behov
have personlig vejledning til at finde vej til den viden jeg søger
lære om det svære (sygdomme i familien, dødsfald, psykologi, selvudvikling…)
sammensætte mit biblioteksbesøg ud fra mit eget behov
lære nyt
flytte min egen opfattelse
fylde huller ud med viden
løse konkret opgave (lektier, find vej…)
adspredes
underholdes
dele en oplevelse med mine børn

Brug bibliotekaren som rejseguide. Lad biblioteket sende dig på dannelsesrejse: vi har om alle emner på mange niveauer, i lyd, tekst og billede.

Sommeren er faktisk højsæson for dem der ikke bruger os ofte. Biblioteket er ofte et punkt på listen over det, der skal klares inden familien tager på ferie. Vi har ”den gode bog/film/rejseguide/lydbog til ferien” Ofte bliver der spurgt på bestselleren, men vi kan inspirere til alternativet i vores indretning.

Biblioteket i ketchersamfundet og krønikesamfundet

Johs Nørregaard Frandsen siger:

Vi lever parallelt i ketchersamfundet og krønikesamfundet:I
ketcher-samfundet gælder det om at være PÅ på det rigtigetidspunkt.I
krønike-samfundet bygger vi vores identitet påfortællingen om OS modsat
DEM.

Hvordan matcher vores bibliotek denne todeling?

Lidt firkantet kan man sige, at vores nuværende bibliotek med samlingen i centrum er indrettet til krønikesamfundet.

I det nye børnebibliotek er stuen indrettet på ketcher-samfundets præmisser. Underetagen + magasin er indrettet på krønikesamfundets præmisser. Dvs. det er i flg. Johs Nørregaard Frandsens teori den bibliotekstype, der bedst matcher samfundet lige NU, hvor vi er mange der lever i begge samfund.

Men hvad med det nye bibliotek vi vil indrette? Skal det være ren ketcher med en krønikeunderbevidsthed?

De tre udgangspunkter

Tirsdag havde vi vores første opstartsmøde i Indholdsgruppen.

Dagens tekst fra Ove var at der er 3 vigtige ting vi skal som bibliotek:

1. Borgerhensyn: Vi skal tage hensyn til både dem der bruger os og dem der ikke bruger os

2. Fleksibilitet: i indretning, arbejdsområder, personale…

3. Vores basis = vores kernebrugere / kerneydelser. Dem må vi ikke glemme i alt det nye. Vi skal være os selv bekendt. Vores identitet som biblioteket = vores ståsted.

Knold i nakken og ild i øjnene

Hovedet summer af ord efter et hæsblæsende ildsprudlende foredrag med
Johannes Nørregaard Frandsen. Han fortalte meget levende om sit syn på den
omverden, vi lever i, og illustererede sine pointer med anekdoter der fik
billederne til at myldre frem.

Oplægget varede i 2 timer. Jeg ville ønske der havde været mulighed for debat bagefter. Jeg ville gerne have diskuteret unges behov for traditioner / ritualer, splittet identitet og især bibliotekernes rolle i bevidshedskulturen.

Guldkorn (eller skal vi i dette tilfælde kalde det Guldhornene...)

"At skulle klare sig selv ved andres hjælp" Citat fra Svantes viser.

Vi lever parallelt i ketchersamfundet og krønikesamfundet:
I ketcher-samfundet gælder det om at være PÅ på det rigtige
tidspunkt.
I krønike-samfundet bygger vi vores identitet på
fortællingen om OS modsat DEM.

Tredelingen af begrebet kultur: Materiel (artefacts), Social (sociofacts) og Mentifacts (bevidsthedskultur) Især bevidsthedskulturen er efter min mening vigtig for os. Dybt nede i de næsten bevidstløse lag ligger borgernes opfattelse af biblioteket side om side med "den gode gamle jul", Dannebrog og Kongehuset.

'Vores Vej' er i luften

Så er bloggen etableret. Underlægningsmusik af Raquel Rastenni tilføjes senere...