Jeg synes tiden er inde til at tage en diskussion om dette problemfelt. For nogle er det aldeles utænkeligt at der kan komme noget godt ud af tynde drastisk ud i materialebestanden, som de opfatter som hele substansen i vores virksomhed. Andre finder det naturligt at færre materialer giver bedre rum til at eksponere det tilbageværende. Uanset om man tilhører den ene eller den anden pol eller et sted i mellem er det vigtigt at give sin mening til kende og bidrage med sin faglighed til denne meget vigtige diskussion. Det er besluttet at vi vil et nyt hb, og at det kræver en trimning af bestanden, men der er ikke truffet en eneste beslutning om hvordan vi lægger snittet, i forhold til denne trimning. Godt nok har vi en materialepolitik der giver nogle anvisninger, men vi ved ikke om den rækker i dette tilfælde og sandsynligvis vil der opstå utallige situationer, hvor de meget objektive kriterier den opstiller ikke kan bruges. Jeg mener derfor det er tvingende nødvendigt at vi får hul på diskussionen om
- Hvorfor vil vi det her?
- Hvorfor er vi i mod det?
- Er der hellige køer og hvad sker der hvis vi alligevel slagter dem?
- Hvad betyder det at stille materialer til rådighed?
- Hvor vigtigt er det om et materiale står på vores hylder eller kan skaffes fra f.eks. Statsbiblioteket i løbet af et par dage?
- Hvad formål tjener de lukkede magasiner?
- Er det nødvendigt at nogle tidsskrifter gemmes i 30+ år når de kan skaffes andre steder fra?
- Skal vi trimme ens hele vejen rundt eller er nogle områder mere påkrævede (eller hellige) end andre – f.eks kassere det meste af magasinet?
- Hvad betyder det at vi er centralbibliotek?
- Når man på lokalbibliotekerne kan få udlånene til at stige 35% ved at smide lige så mange procent af materialerne ud, hvorfor så ikke bare komme i gang?
Vi er helt sikkert ikke enige om svarene på disse og tusindvis af lignende spørgsmål, men vi skal diskutere dem og ikke kun de af os der sagtens kan se et bibliotek foran os med væsentlig færre materialer, det er mindst lige så vigtigt at alle dem der har en anden holdning også får lov at komme til orde så vi får belyst problemfelterne fra alle sider både fagligt og holdningsmæssigt.
Det er hb der skal nyindrettes, men alle ansatte i Aalborg Bibliotekerne indbydes til denne diskussion, da vi gerne vil hele vejen rundt og have alt på bordet, også den faglighed der er til stede på lokalbibliotekerne.
Vi kender destinationen (nogenlunde), men ruten er ikke lagt og derfor er der heller ikke noget der er rigtigt eller forkert, så kom frem af busken og lad os diskutere det her åbent og konstruktivt. Det nytter ikke at putte sig for der er ikke mange af os der ikke har en holdning til netop denne del af vores virksomhed.
Inge Tang
Opslag
8 kommentarer:
Jeg er helt enig i, at en trimning af HBs samling er ønskelig, ja uomgængelig, i forbindelse med nyindretningen. Derfor er diskussionen her vigtig. Hvor langt kan vi gå i ønsket om plads til formidling frem for plads til oplagring?
Vores erfaringer med trimninger af lokalbibliotekernes materialer har godtnok vist, hvis man sætter det på spidsen, at udlånstal og titeltal nærmest er omvendt proportionale. Men kan man umiddelbart overføre disse erfaringer til HB? Det er jeg noget usikker på.
En væsentlig del af lokalbibliotekernes succes med hårdt trimmede samlinger skyldes at HB fungerer som et trygt sikkerhedsnet under os, hvorfra vi lynhurtigt kan opfylde forespørgsler på de materialer, vi har kasseret lokalt.
Begynder HB på en tilsvarende udskillelsesproces, vil sikkerhedsnettet blive mere grovmasket. Vi kommer til at lede længere og længere ude i landet, for at opfylde flere og flere bestillinger på materialer.
Og forestiller vi os at trenden med trimmede bestande breder sig rundt i de store biblioteker i landet, ud fra en ide om, at man blot kan rekvirere materialet fra det næste led i materialeforsynings-fødekæden, f.eks. Statsbiblioteket, vil vi der ophobe nogle uhensigtsmæssigt lange ventelister og sætte sagesløse låneres tålmodighed på en hård prøve.
Set her ude fra et lokalbibliotek er mit synspunkt derfor, at HB, i forbindelse med trimnings-tankerne, skal være bevidst om rollen som HovedBibliotek for en række lokalbiblioteker, og ikke opfatte sig som endnu et lokalbibliotek, størrelse XXL.
Vi må tænke på, at fødekæden i biblioteksvæsenet, akkurat ligesom andre kæder, ikke er stærkere end det svageste led.
Med venlig hilsen
Bjarne
Lokalbiblioteksteam Øst
Vi må også tænke på vore samarbejdsparters forventninger til os. I den nyligt afleverede rapport vedrørende kommunalt ABM-samarbejde i Aalborg Kommune er Aalborg Stadsarkiv og Nordjyllands Historiske Museums holdning til samarbejde med Aalborg Bibliotekerne bl.a. udtrykt således:
"Overordnet er det på en gang målet at optimere serviceydelserne overfor brugerne samt at effektivisere,
formalisere og rationalisere håndteringen af bogsamlingerne på de interne linjer. Det kan eksempelvis
ske gennem:
tilgang til samlingerne via en fælles beholdningsbase, et tiltag, der på en gang vil føre til øget
tilgængelighed og en mere effektiv betjening.
ABM-institutionerne indgår aftale om bevaringspligt for trykt lokalt materiale.
Fælles registrering af litteratur i samme system.
Koordinering af materialevalg/indkøb gennem tilknytning til bibliotekssystemet.
Formaliseret lånesamarbejde mellem parterne.
Gevinsterne i samarbejdet vil set fra et brugersynspunkt ligge i en øget tilgængelighed og mere effektiv
betjening, mens den internt ligger i de ressourcebesparelser et koordineret materialeindkøb samt en
fælles registreringsstandard med tilknytning til det landsdækkende bibliotek.dk, vil give i såvel tid som
penge.
Til gengæld kræver samarbejdet som grundforudsætning, at parterne er indstillede på at udlåne
materiale til hinanden. Desuden er det afgørende at biblioteket vil indgå bindende og mere vidtgående
aftaler om hhv. bevaringspligt og kassationspolitik, end biblioteksloven umiddelbart lægger op til. Dels
for at bevare en eventuel lokalsamling dels for at tage hensyn til at både arkiv og museum jævnligt er
afhængige af adgang til ældre tryksager og tidsskrifter."
Arkiv og museum har givet udtryk for stor bekymring vedrørende en for "heftig" kassationspolitik på Hovedbiblioteket. De frygter at klassiske ældre historiske værker og tidsskriftsrækker forsvinder fra Aalborg.
Se rapporten i e-doc, sag nr. 2008-7249.
En anden bibliotekspart er Aalborg Universitetsbibliotek. Hvad er deres forventninger til vores bogbestand og hvordan er vores egen politik mht til at dække de studerendes behov?
Nu er jeg jo til daglig lidt på afstand af materialesamlingerne, men vover alligevel et par kommentarer. Allerførst, et nyt og anderledes indrettet HB vil kræve "trimninger" eller kassationer: 10, 20, 30% af bogbestanden måske, eller skal vi mon højere op? Ingen ved det vel lige nu, men på et tidspunkt forestår der en del opmålingsarbejde!
Kan man imidlertid ikke også godt forestille sig at vi har en del materialer der bare står dødt? Materialer som ikke gør andet end at "skygge" for de kurante "varer". Jeg tror det.
Jeg kan godt forstå og til en vis grad også dele Bjarnes og Toves synspunkter om HB som overbygning i forhold til lokalbiblioteker, og i forhold til vores rolle overfor arkiver, museer, universitetet med dets studerende m.v., men det er jo omstændigheder som alligevel til dato ikke har været i stand at aktivere hele bogbestanden - og chancen for at den bliver det er vel beskeden!
Inge rejser mange og interessante spørgsmål, og der er nok at tage fat på med hensyn til at formulere "trimnings"-politikker (forskellige måske?) for dels det nuværende udlånsområde, dels magasiner m.v.
Hvorfor vi vil det her - eller hvorfor vi er i mod det? Jeg springr ovre hvor gærdet er laves og nøjes med "jeg er for" :)
Hellige køer? Ja, bestemt. men nogle er nok døde lisså stille. Andre har bedst af at blive slagtet - og nogle skal leve videre, fede og lækre. Måske skulle vi identificere dem lidt bedre - og hvem de er hellige for: os eller brugerne? Og er de bare rare at have - eller er der virkelig et behov?
At stille materialer til rådighed behøver ikke at betyde her og nu, fra Statsbiblioteket/Depotbiblioteket tager det meste kun et døgn.
Men titler som efterspørges på pædagoguddannelsen m.m. over det ganske land - på samme tid hvert år - kan ikke bestilles i løbet af et par dage, hverken fra Statsbiblioteket eller fra andre biblioteker.
De lukkede magasiner? Naturs er nedlagt. Det kunne de andre måske også blive? Har lige kikket på det i det store magasin - synes også jeg så nogle slagteklare køer?
Opbevaring af tidsskrifter? Her er bestemt kassationspotentiale, men vær opmærksom på at Statsbiblioteket faktisk låner deres tidsskrifter ud. Og så kan de ikke skaffes i løbet af få dage. Alligevel er det måske et fåtal vi skal bevare "just in case..."?
Trimme ens hele vejen rundt? Nej - hele vejen rundt, men ikke ens. Statistikmodulet er en god hjælp til at finde kassationskandidater - måske efter ens kriterier? Det er ikke ensbetydende med at det hele ryger. Men kassér en dag du er i det modige hjørne. Og husk at reduktion af ekstal også er godt - og at der måske er ganske ligegyldige titler med nogle få udlån på bagen som ingen vil savne. Kassere det meste af magasinet? Nej tak, ikke automatisk - der har jeg en hellig ko! Viser udlånsstatistik og faglige vurderinger at det ville være fornuftigt så er det en anden sag.
Her kommer Den lange hale ind, en af mine kæpheste. (Eller er det bare en hellig ko). Anvendt på kassation betyder Den lange hale at vi ved at vælge et automatisk princip, fx kassere alle materialer med 0-1 udlån pr år over de seneste 2-3 år, risikerer at miste en h... bunke udlån.
Hvad betyder det at vi er centralbibliotek? At vi har materialeoverbygningsforpligtigelse, både for lokalbibliotekerne, regionen og resten af landet. Der er andre blandt de 6 nye cb'er som tager opgaven meget alvorligt - den skulle nødigt blive en specialopgave (med tilhørende statstilskud) for dem. Men igen. der er et Statbibliotek.
Kassere 35% og få samme udlånsstigning? Måske indenfor nogle emner - i andre tilfælde ville det nok være fjernlånsstatistikken som steg mest.
Men hvad siger I andre?
3 slåfejl på de første to linjer - suk!
Team Naturs opsamling på trimning af HB
Team Natur tyvstartede på denne diskussion for godt 1½ år siden. De vigtigste grunde: vi ønskede mere plads til at eksponere materialer og vidste samtidig, at samlingen trængte til en større trimning.
Resultat: 30% reduktion i 2007 og et mål på 15% reduktion i 2008.
I 2007 brugte vi målene fra mediepolitikken. Vi har konkret vurderet udlånsmaterialer udlånt mindre end 2 gange på 1 år og magasinbøger udlånt mindre end 2 gange over 2 år. I mediepolitikken for 2008 er der ikke så konkrete mål - vi har genbrugt modellen fra 2007. Vores overordnede konklusion er, at mediepolitikken er et fint redskab – med den tilføjelse, at vi synes den trænger til en fælles drøftelse og tilretning. Målet for en sådan diskussion er ens kriterier og et fælles grundlag for kassationer.
Vores udgangspunkt har været materialeplejelister med kassationskandidaterne. Men vigtigt: materialeplejeliste er ikke lig med kassationsliste. Det er her, den faglige vurdering afgør, om materialet skal kasseres, magasineres eller retur til hylden. Der skal også tage højde for, at en hel del materialer også bruges på stedet.
Vi har forsøgt at lave en lean arbejdsgang i materialeplejen, sådan at håndteringen af materialerne er samlet ét sted. Fagreferenterne gennemgår selv materialerne og fordeler til magasinering bogsalg eller container, fordi det er det hurtigste og fagligt mest forsvarlige. Det er en oplagt rationaliseringsgevinst, at håndteringen af materialerne er samlet ét sted. Kunne måske udvides til en fælles arbejdsgang for alle HB teams?
Hvordan har det så været at udskille 30% over 1 år? Man skal bestemt lige vænne sig til tanken –det har også været en mental udfordring. Men i det store hele har det vist sig, at ved at skære det overflødige og forældede fra, kan man sagtens (i hvert fald i team Natur) lave en større reduktion faglig forsvarligt. Og gevinsten: meget mere plads til at eksponere materialerne, er til at få øje på.
Natur har ikke længere noget lukket magasin. Vi har kasseret meget af det, og overflyttet resten til magasinet. Måske kunne man kigge med kritiske øjne på det lukkede magasin i det store magasin?
Vi har brug for en revurdering af opbevaringstiden på tidsskrifter. Set i lyset af den almindelige udvikling har indholdet kortere levetid, meget ligger digitalt. Desuden er der efterhånden også god service at hente fra SB. Vi ved at de i princippet har alle danske og leverer kopi af konkrete artikler. Vi ved også at de låner de danske tidsskrifter ud til brug på stedet når man ikke kender den konkrete artikel, eller har brug for at kikke årgange igennem. Men så udbredt er det vel heller ikke...
Desuden har de Copydan-aftale om at måtte levere elektronisk kopi af over 30.000 danske og udenlandske videnskabelige tidsskrifter.
I forhold til vores CB funktion synes vi der er flere afklaringsbehov i forhold til SB:
Hvis/når andre store biblioteker barberer ned på samlingerne kan vi forvente længere leveringstid fra SB.
SB's serviceniveau skal afklares: Hvad har de? Hvor hurtigt går det? Hvilke tidsskrifter kan vi få hurtigt?
Skal depotbiblioteket have flere eksemplarer? Senest har de skåret ned på, hvad de modtager af folkebibliotekernes kassationer.
Karsten og Bodil
Jeg glæder mig.
Jeg glæder mig sådan over at J.M.G. Le Clezio fik Nobels Litteraturpris før vores store kassationsrunde. Få minutter efter navnet på vinderen var offentliggjort, kunne vi vise en pæn fyldig udstilling af Le Clezios værker. Lånerne var begejstrede for, hvor aktuelle vi er, og bøgerne er nu udlånte.
Det, vi er aktuelle med, er magasinbøger, der ikke har lånt ud i de senere år. - Og sådan er det jo med skønlitteratur. Selv de store, gode forfattere står lidt stille ind imellem, for så at komme op igen. Ville en forfatter som Le Clezio have stået der, hvis vi havde været igennem vores kassationsrunde? Eller skulle vi alle trække på de 2 ex. på Statsbiblioteket. Eller vente på at forfatteren bliver genudgivet?
Jeg håber meget, at der også i fremtiden vil være noget at formidle – og ikke kun dét tilbage, der formidler sig selv.
Vi må have plads til prismodtagere – også fra fjerne lande. Vi må sørge for, at det er hovedværkerne, der står tilbage, hvis der skæres i et forfatterskab. Vi må give os tid til at genskaffe vigtige titler, der kasseres på grund af slid. Det må ikke gå så hurtigt, at vi ikke har tid til at orientere os om det, synes jeg.
Margrethe/litt
Send en kommentar