Genopfindelse af det sociale rum

Workshop på kontaktmøde 2008: Genopfindelse af sociale rum - eller genopfindelsen af biblioteket v/ Trine-Maria Kristensen på kontaktmøde 2008

Nettet er et arbejdsinstrument ikke kun en kommunikationskanal.

Mennesker elsker
at forbruge
at skabe
at dele
at socialisere/hygge
at deltage

BIBLIOTEKET som socialt rum:
Man kan SE hvem de andre er.
Der er plads til alle relationer/ forskellige grupper/samvær.

INTERNETTET som socialt rum:
Mange begreber der prøver at dække nettet som ”rum”: infomotorvej, kontordomicil, kæmpebibliotek, markedsplads, en lang uendelig fest…

BIBLIOTEKETS HJEMMESIDE som socialt rum:
Hvor er afsenderen / bibliotekaren??? Og hvor kommer brugeren i kontakt med os??? Hvorfor kun billeder af tomme rum???

Trine-Maria foreslår:

• Bruger interface: Rating af bøger på hjemmesiden eller i selve posten i bibliotekssystemet… Lad brugeren anmelde alle bøgerne eller stemme på anmeldelser (god eller dårlig bog)

• Amazon kan genkende dig og anbefale dig noget der ligner det du plejer at låne – hvorfor kan bibliotekets hjemmeside ikke?

• Åben det sociale rum på hjemmesiden så andre brugere kan se din dialog med brugeren.
  Tag noget godt fra biblioteket og gør det til et socialt rum på nettet (f.eks. klub i børnebiblioteket, læseklubber eller bogcafé)

• Gør bibliotekets tilbud synlige på hjemmesiden! Herunder ”kontakt os”: fotos af og info om bibliotekaren

Strut your stuff!

Thomas Petersens oplæg Skab attraktive virtuelle rum for morgendagens brugere på SB Kontaktmøde 2008.

Thomas Petersen er dansker men har i mange år arbejdet i USA med digital formidling. Derfor var hans oplæg på Lars Ulrich-dansk fuld af forfriskende fyndige one-liners. Han lagde bl.a. ud med at præsentere sig via sin digi-DNA (antal computere, tetraBits mm.)

• BIBLIOTEKET i dag:
  Bygget for at gemme viden
  En del af et større digitalt økosystem
  Mange alternativer/konkurrenter til bib. Han sammenlignede www.danskebilleder.dk med www.flickr.com
  
  BRUGEREN i dag:
  Meget forskellige!
  Kræver adgang til info på mange måder og niveauer
  Flow i adgang
  Vigtigt: definér bruger ud fra interesser ikke alder eller nationalitet!
  
  BIBLIOTEKAREN i dag = en special generalist!
  
  BIBLIOTEKETS partnere:
  Bl.a. brugerne! De giver data liv og skaber relevans.
  Tænk globalt – levér lokalt
  
  BIBLIOTEKETS fordele:
  · Vi er ikke pålagt at sælge
  · Piggyback på det populære! (svarer til ”noget der ligner”)
  · Udfordrer grænsen mellem det offentlige og private (udnyt bibdata og se på brugers lånemønster, som Amazon gør )
  · Strut your stuff - i de digitale services! Biblioteket har så mange lækre materialer – hvorfor kan de ikke ses bedre på hjemmesiden?!
  · Brug fokusgrupper til research – IKKE til at tage beslutninger igennem.

Trend og tendenser - det fysiske rum

Oplæg om attraktive rum v. Mads Arlien-Søborg (Trendkonsulent/Nyhedsredaktør på BO Bedre)
Oplæg med udgangspunkt i artikel om at Biblioteket er blevet trendy: ”first movers søger DYBDE og RO på biblioteket…”

• Fremtidens bibliotek handler ikke om facade, form eller farvevalg. Det handler om INDHOLD, UDBUD, RUM og MILJØ.
  
  Vigtige spørgsmål som v Mads Arlien-Søborg mener BIB bør stille sig selv:
• Hvilke signaler vil vi udsende?
• Hvilke rum/miljøer vil vi skabe?
• Hvad er meningen med de rum vi skaber?
  
  Tendens i de næste 10 år er SUBSTANS (udviklet af http://www.pejgruppen.dk og Mads Arlien-Søborg):
  
  SUBSTANS =
  · En søgen efter mening og indhold
  · En afløser for MANGE VALG og OPTIMALISME.
  · Fokus på enkelthed, fokusering og mening.
  · Tænk globalt – handl lokalt!
  · Kaos nok! Overskuelighed er in!
  
  Substans = Autencitet, enkelthed, harmoni, indhold, mening, ærlighed,
  sammenhængskraft
  
  Produkter og services skal løse problemer og have en berettigelse.
  Forbrugere vil GUIDES af eksperter/guider/specialister, der kan skabe overskuelighed!
  Der varsles en service revolution!
  
  Husk: Biblioteket er ikke et indkøbscenter, men et videnscenter

Attraktive Rum - 3 gode bud fra Statsbiblioteket

Torsdag d. 22. maj var Gitte og jeg på en spændende temadag om Attraktive Rum på Statsbiblioteket. Der var to spændende oplæg og en række workshops om eftermiddagen. Oplægsholdernes powerpoints kan ses her, men jeg har valgt at trække essensen ud og servere den for jer bid for bid her på bloggen :-)

Stikord fra mødet den 19. maj

Hvorfor går du på biblioteket.?

I forbindelse med skole/uddannelse
Neutralt sted
Lugten af bøger
Film/andre medier
Gode bøger
Service?
Det traditionelle bibliotek
Det (næsten) bogløse børnebibliotek
Direkte til reolen uden forhindringer
Fordrive tiden
Lys og luft
Tidsskrifter
Konkrete titler/specifikke materialer
Fordybelse/hyggekroge
Vil klare sig selv/ selvbetjening
Oplevelser
Udstillinger
Café
Fremfinding
Familievenligt sted

De gode steder på Hovedbiblioteket:

Det store udlånslokale
Områderne i samf og musik med vinduer mod fjorden.
Litts nye læsepladser i Sprogområdet
Glashjørnet
Nørregade/gadeliv
Skakten i børnebiblioteket
Sukkenes bro
Samf-rundingen.
Bagdad Café
Begge siderum v. Zonen
Info
Torvet mellem biblioteket og byrådssalen

Om ”Det tematiserede bibliotek”

Fordele:

Fleksibilitet
Oplevelse
Fokusgrupper
Udvikling i biblioteksrummet
Samarbejdspartnere/lokalsamfund
Inspirerende, overraskende og informerende
Brud med den skarpe aldersopdeling
Serendipitet
Differentierende
Engagerende


Ulemper

Ressourcekrævende
Store krav til genfinding
Kan vi finde de rigtige temaer?
Er samarbejdspartnerne for bestemmende?
Brud med den skarpe aldersopdeling.


Spørgsmål/lektier til næste gang

Hvor skal samlingen være?
Forslag til temarum

Stikord fra Johannes Nørregaard Frandsens oplæg.

- Vi lever i en hverdag præget af krydsfelter, fra time til time, fra dag til dag, fra uge til uge.
- Vi skal være ON hele tiden – hvis vi er OFF er vi dømt ude.
- Med andre ord vi lever i Ketsjersamfundet og videnssamfundet.

Den geografiske udvikling søger også mod krydsfelter – viden søger mod krydsfelter.
Bymidten fyldes af kultur.

Karakterisktiske træk ved den senmoderne ungdomskultur:
Paradokserne –
Det handler om både at være:
Synlig – usynlig
Stor - lille
Vi lever i kaos og ønsker kontrol

Det ligger dybt i os at have behov for kontrol.
Derfor søger ungdomskulturer tit fodfæste i ritualer, traditioner, sædvaner, religion.

- De store ideologier og fællesskabers tid er slut og er afløst af et kontraktsamfund
- Vi søger i stedet ind i mindre fællesskaber der ofte skiftes ud (midlertidige fællesskaber).
- Vi har behov for at danne os i forhold til disse fællesskaber

Vi har behov for krønikerne, fortællingerne om selv. Det er det, der er vores identitet og vores basis.

Grænserne mellem livstidsdommene (barndom, ungdom, voksendom, alderdom) er blevet mere udflydende.
Man ønsker at komme, så hurtigt som muligt, ud af barndommen.
Ungdommen varer længere.
Voksendom er ikke noget man stræber efter.
Når det grå guld går ind i (alderdommen) – starter en ny ungdom med nye udfordringer og ny dannelse.
Det betyder at læreprocesserne følger et andet mønster – usædvanlige læreprocesser bliver mere almindelige.

Egentid er kostbar – vi skal/vil danne os selv-vi ønsker at få leveret mulighederne for denne dannelse.
Større individualisering.
Vi har behov for refleksion.
Vi har behov for at finde retninger.

To klare sætninger:
”Innovation kan også handle om at fastholde traditionen”
”Det typiske ved den senmoderne verden er, at den ikke kan fastholdes”

Alt dette betyder bl. a. at vi lever både i ketsjersamfundet (det hurtige og ustabile) og i krønikesamfundet (det blivende og oprindelige)!
Hvordan forener vi på biblioteket disse paradokser?

Den 9. maj 2008 - Ove

Næste møde

Det næste møde i indholdsgruppen er den 19. maj kl 08.15 - 10.00

Alle medlemmerne i gruppen er blevet bedt om at diskutere følgende enkle spørgsmål (set med brugerøjne) i deres respektive teams:

"Hvad er grunden til, at jeg går på biblioteket?"

Til overvejelse og nærmere undersøgelse

De ting der dukker op i processen:

• Stillepladser
• Arbejdspladser
• "fedt" magasin
• Ældreadgang
• Personlig betjening
• Reception
• Mindspot for unge
• Underskrift på børnelånerkort

Klip fra googlesøgninger på ”Vores vej”

Alt gik vores vej
Vi løber ikke vores vej
Vi går hver vores vej
Sådan er vores vej gennem livet
Vi fandt vores vej
Der er rigtigt rart på vores vej
De krydsede vores vej
Alle på vores vej har bakket os op og gjort det nemt for os med planlægningen
Jeg husker helt tydeligt en sommerdag i slutningen af 1970 erne på vores vej
Vores vej er som en labyrint, synes vi ofte
Forstå at værdsætte hvert skridt på vores vej

Hot or not

Listen over de ting der faldt os ind ang. den nuværende indretning.

Godt:

• Glashjørnet
• Zonen (skal udvikles)
• Kontinuerlige arrangementer
• "Mærkeligt hus" (arkitekturen)
• Ny ende (Friis, Nordkraft)
• Ting man kan prøve (elguitar, flygel osv.)

Skidt: (nu forsøgt prioriteret)

1="rigtig skidt"

• Opdeling af faglitteraturen (to systemer)
• Kommunikation/skiltning
  - Bibliotekarisk indforståethed
• For mange regler
• Dårligt indgangsparti
  - Dårlig placering og definering af Info
• Opstilling og præsentation af ikke boglige materialer
  - Mangler film og spil afd.
• Udstilling og lager på samme tid
• Overgang mellem børn/voksen?

" 2="en del skidt"

• Placering af rummet til afhentning af reserverede bøger
• For få siddepladser
• Magasin

3="skidt"

• Arkitekturen