Stikord fra Johannes Nørregaard Frandsens oplæg.

- Vi lever i en hverdag præget af krydsfelter, fra time til time, fra dag til dag, fra uge til uge.
- Vi skal være ON hele tiden – hvis vi er OFF er vi dømt ude.
- Med andre ord vi lever i Ketsjersamfundet og videnssamfundet.

Den geografiske udvikling søger også mod krydsfelter – viden søger mod krydsfelter.
Bymidten fyldes af kultur.

Karakterisktiske træk ved den senmoderne ungdomskultur:
Paradokserne –
Det handler om både at være:
Synlig – usynlig
Stor - lille
Vi lever i kaos og ønsker kontrol

Det ligger dybt i os at have behov for kontrol.
Derfor søger ungdomskulturer tit fodfæste i ritualer, traditioner, sædvaner, religion.

- De store ideologier og fællesskabers tid er slut og er afløst af et kontraktsamfund
- Vi søger i stedet ind i mindre fællesskaber der ofte skiftes ud (midlertidige fællesskaber).
- Vi har behov for at danne os i forhold til disse fællesskaber

Vi har behov for krønikerne, fortællingerne om selv. Det er det, der er vores identitet og vores basis.

Grænserne mellem livstidsdommene (barndom, ungdom, voksendom, alderdom) er blevet mere udflydende.
Man ønsker at komme, så hurtigt som muligt, ud af barndommen.
Ungdommen varer længere.
Voksendom er ikke noget man stræber efter.
Når det grå guld går ind i (alderdommen) – starter en ny ungdom med nye udfordringer og ny dannelse.
Det betyder at læreprocesserne følger et andet mønster – usædvanlige læreprocesser bliver mere almindelige.

Egentid er kostbar – vi skal/vil danne os selv-vi ønsker at få leveret mulighederne for denne dannelse.
Større individualisering.
Vi har behov for refleksion.
Vi har behov for at finde retninger.

To klare sætninger:
”Innovation kan også handle om at fastholde traditionen”
”Det typiske ved den senmoderne verden er, at den ikke kan fastholdes”

Alt dette betyder bl. a. at vi lever både i ketsjersamfundet (det hurtige og ustabile) og i krønikesamfundet (det blivende og oprindelige)!
Hvordan forener vi på biblioteket disse paradokser?

Den 9. maj 2008 - Ove