Dannelse og biblioteker

Når et menneske vælger at gå på biblioteket er det ofte for at videreuddanne sig, omdanne sig eller sende fantasien på en dannelsesrejse.

Med andre ord: her er forskellige grunde til at jeg selv vil gå på biblioteket.
jeg vil
inspireres
lade mig inspirere
finde en løsning på et akut behov
have personlig vejledning til at finde vej til den viden jeg søger
lære om det svære (sygdomme i familien, dødsfald, psykologi, selvudvikling…)
sammensætte mit biblioteksbesøg ud fra mit eget behov
lære nyt
flytte min egen opfattelse
fylde huller ud med viden
løse konkret opgave (lektier, find vej…)
adspredes
underholdes
dele en oplevelse med mine børn

Brug bibliotekaren som rejseguide. Lad biblioteket sende dig på dannelsesrejse: vi har om alle emner på mange niveauer, i lyd, tekst og billede.

Sommeren er faktisk højsæson for dem der ikke bruger os ofte. Biblioteket er ofte et punkt på listen over det, der skal klares inden familien tager på ferie. Vi har ”den gode bog/film/rejseguide/lydbog til ferien” Ofte bliver der spurgt på bestselleren, men vi kan inspirere til alternativet i vores indretning.

Biblioteket i ketchersamfundet og krønikesamfundet

Johs Nørregaard Frandsen siger:

Vi lever parallelt i ketchersamfundet og krønikesamfundet:I
ketcher-samfundet gælder det om at være PÅ på det rigtigetidspunkt.I
krønike-samfundet bygger vi vores identitet påfortællingen om OS modsat
DEM.

Hvordan matcher vores bibliotek denne todeling?

Lidt firkantet kan man sige, at vores nuværende bibliotek med samlingen i centrum er indrettet til krønikesamfundet.

I det nye børnebibliotek er stuen indrettet på ketcher-samfundets præmisser. Underetagen + magasin er indrettet på krønikesamfundets præmisser. Dvs. det er i flg. Johs Nørregaard Frandsens teori den bibliotekstype, der bedst matcher samfundet lige NU, hvor vi er mange der lever i begge samfund.

Men hvad med det nye bibliotek vi vil indrette? Skal det være ren ketcher med en krønikeunderbevidsthed?

De tre udgangspunkter

Tirsdag havde vi vores første opstartsmøde i Indholdsgruppen.

Dagens tekst fra Ove var at der er 3 vigtige ting vi skal som bibliotek:

1. Borgerhensyn: Vi skal tage hensyn til både dem der bruger os og dem der ikke bruger os

2. Fleksibilitet: i indretning, arbejdsområder, personale…

3. Vores basis = vores kernebrugere / kerneydelser. Dem må vi ikke glemme i alt det nye. Vi skal være os selv bekendt. Vores identitet som biblioteket = vores ståsted.

Knold i nakken og ild i øjnene

Hovedet summer af ord efter et hæsblæsende ildsprudlende foredrag med
Johannes Nørregaard Frandsen. Han fortalte meget levende om sit syn på den
omverden, vi lever i, og illustererede sine pointer med anekdoter der fik
billederne til at myldre frem.

Oplægget varede i 2 timer. Jeg ville ønske der havde været mulighed for debat bagefter. Jeg ville gerne have diskuteret unges behov for traditioner / ritualer, splittet identitet og især bibliotekernes rolle i bevidshedskulturen.

Guldkorn (eller skal vi i dette tilfælde kalde det Guldhornene...)

"At skulle klare sig selv ved andres hjælp" Citat fra Svantes viser.

Vi lever parallelt i ketchersamfundet og krønikesamfundet:
I ketcher-samfundet gælder det om at være PÅ på det rigtige
tidspunkt.
I krønike-samfundet bygger vi vores identitet på
fortællingen om OS modsat DEM.

Tredelingen af begrebet kultur: Materiel (artefacts), Social (sociofacts) og Mentifacts (bevidsthedskultur) Især bevidsthedskulturen er efter min mening vigtig for os. Dybt nede i de næsten bevidstløse lag ligger borgernes opfattelse af biblioteket side om side med "den gode gamle jul", Dannebrog og Kongehuset.

'Vores Vej' er i luften

Så er bloggen etableret. Underlægningsmusik af Raquel Rastenni tilføjes senere...