fredag den 17. oktober 2008

Lad os se at få noget på storskærmene

Aalborg Bibliotekerne er med i det konsortium, der arbejder med at lave en fælles, landsdækkende indholdskanal, - med indhold vi kan bruge til formidling via storskærme. Tanken er, at vi kan levere og genbruge indhold fra den fælles database. Indholdskanalen er en pendent til DBC's Shirpa, -vi arbejder bare med indhold vi selv producerer og som vi frit stiller til rådighed for bibliotekerne.
Vissionen er, at der skal arbejdes langt mere bevidst og målrettet med formidling via storskærme og på konferencen i Middelfart den 7. oktober, præsenterede en række leverandører deres produkter til redigering på storskærme.
Vi skal kunne lave differentieret præsentation. Hvor i huset/organisationen er skærmen placeret, hvem ser på skærmen, hvor længe og er det de samme mennesker der kommer forbi dagen igennem?? Det skal være let at redigere og producere.
Hvordan integrerer vi bedst formidling via storskærme i det nye hovedbibliotek? Det rumlige bibliotek? Jeg synes det vil være en fin vinkel at tænke ind i det arbejde vi skal igang med - hvordan vi gør det helt konkret kan vi måske diskutere på næste indholdsgruppemøde?
Susanne

1 kommentar:

Kasper sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.