Guldkorn (eller skal vi i dette tilfælde kalde det Guldhornene...)Hovedet summer af ord efter et hæsblæsende ildsprudlende foredrag med
Johannes Nørregaard Frandsen. Han fortalte meget levende om sit syn på den
omverden, vi lever i, og illustererede sine pointer med anekdoter der fik
billederne til at myldre frem.
Oplægget varede i 2 timer. Jeg ville ønske der havde været mulighed for debat bagefter. Jeg ville gerne have diskuteret unges behov for traditioner / ritualer, splittet identitet og især bibliotekernes rolle i bevidshedskulturen.
"At skulle klare sig selv ved andres hjælp" Citat fra Svantes viser.
Vi lever parallelt i ketchersamfundet og krønikesamfundet:
I ketcher-samfundet gælder det om at være PÅ på det rigtige
tidspunkt.
I krønike-samfundet bygger vi vores identitet på
fortællingen om OS modsat DEM.Tredelingen af begrebet kultur: Materiel (artefacts), Social (sociofacts) og Mentifacts (bevidsthedskultur) Især bevidsthedskulturen er efter min mening vigtig for os. Dybt nede i de næsten bevidstløse lag ligger borgernes opfattelse af biblioteket side om side med "den gode gamle jul", Dannebrog og Kongehuset.
Opslag
2 kommentarer:
Godt resumé af et spændende foredrag.
En anden pointe, som jeg finder er nok så væsentlig at have for øje i forbindelse med nærværende projekt, er rummets betydning.
Med globaliseringen er der sket en forskydning i opfattelsen af tid og rum. Hvor det tidligere var nødvendigt at befinde sig et bestemt sted for at udføre en given aktivitet, er selvsamme aktivitet nu ofte muligt uafhængig af sted og på ethvert givent tidspunkt.
Selvfølgelig er dette fænomen begrundet i data og elektroniske netværk, og som sådan ikke noget der vedrører det fysiske bibliotek. Alligevel burde man måske tage med i overvejelserne hvilken rolle det fysiske bibliotek skal spille i lokalsamfundet (hvor udefinerbart dette begreb end er), altså i hvilket omfang vi skal præsentere samlingen også uden for HBs vægge.
Den tredje vej og det tematiserede bibliotek ønsker jo at skabe rammerne for et attraktivt, dynamisk og synligt bibliotekstilbud, så ville det ikke være naturligt ikke udelukkende at binde projektet op på matriklen?
Kan godt være dette ligger udenfor projektets rammer, men er alligevel nysgerrig om hvad I andre synes.
Jeg er enig. Vi må synliggøre det fysiske rum udenfor murene og åbningstiden.
Måske kan det løses indretningsmæssigt ved at vi får åbnet mere op til omverdenen. Så biblioteket markerer sig tydeligt som Byens Hus. Bogstaveligt talt med nye indgange i Glashjørnet og Nørregade-hjørnet. Det gør biblioteket og vores samling mere synlige i bybilledet.
I den forbindelse er vi også nødt til at tænke skilte, bannere, storskærme på ydersiden af bygningen.
I det hele taget bør vi tænke i en tydeligere ensartet PR. Vi skal have Biblioteket fæstnet i bevidstheden som positivt brand.
Vi må også tænke en sammenhæng mellem opstilling og katalogen med i forslaget til det fysiske rum. I øjeblikket er det svært for brugeren at finde vej fra skærmen til hylden. Målet bør være "At brugerne bør kunne klare sig selv ved vores hjælp"
Send en kommentar